- Advokater
- Medarbejdere
- Kurser
- CSR
- Advokatetiske regler
- Eksempler på vores rådgivning
- Forældre har ret til at blive hørt i børnesager
- Undgå at skrive under på partnerens gæld
- Både testamente og ægtepagt skulle til for at sikre børnene
- Virksomhed vokser ved at være bank for sine forhandlere
- Uskiftet bo eller ægtefælleudlæg – hvad passer bedst
- Risikostyring er jordnært og relevant for min virksomhed
- Hvornår er en ægtepagt den rigtige løsning
- Køge
Virksomhed vokser ved at være bank for sine forhandlere
En af vores virksomhedskunder stod i et dilemma og havde brug for hjælp. På den ene side ønskede ejeren at vækste sin virksomhed. På den anden side stod en ny forhandler af produkterne med økonomiske vanskeligheder, der forhindrede samarbejdet. Banken sagde simpelthen nej til at låne. Derfor hjalp vi vores kunde med at få den nye forhandler i gang.
Opsparingen af overskuddet i vores kundes virksomhed var det aktiv, der kunne skabe den ekspansion, som vores kunde ønskede. Opsparingen blev anvendt til at yde kredit til den nye forhandler, som vores kunde ønskede at få som ny samarbejdspartner. Der var en god og gensidig tillid mellem de to parter, men da forhandleren ikke kunne få lån i sin egen bank til at starte op, måtte vi tænke kreativt. Vores kunde valgte at overtage bankrollen, og vi hjalp med dokumenterne.
Vores kunde fik på den måde sit overskud til at arbejde og fik yderligere vækst i sin virksomhed. Den juridiske hjælp, som vi i PARTNER Advokater kunne levere, var udformning af nye salgs- og leveringsbetingelser til den nye forhandler. Desuden blev der taget virksomhedspant hos den nye forhandler – dette var endnu et dokument fra advokatens værktøjskasse.
Hurtig vækst kræver ofte også risikovillighed
Opgaven for vores kunde var egentlig at afgøre med sig selv, hvor stor risiko, han ville tage for at opnå en hurtigere vækst. For det er klart, at der er risiko forbundet med at stille virksomhedens overskud til rådighed, når man vil udvide forretningen.
Modellen bliver afprøvet i praksis, og vores kunde vil gerne anvende den over for endnu flere nye forhandlere. Han håber at skabe en positiv vækstspiral i sin virksomhed ved at agere bank over for nystartede forhandlere.
Nye forhandlere i fremtiden vil ikke nødvendigvis behøve gå i deres egen bank for at søge kapital til at starte egen virksomhed. De kan få hjælp hos vores kunde, som får virksomhedens penge til at arbejde endnu mere aktivt. Risikoen får kunden styr på via de dokumenter, PARTNER Advokater har været behjælpelig med.
De to typer dokumenter, der er tale om her er:
· Salgs- og leveringsbetingelser
· Virksomhedspant i forhandlerens virksomhed.
Vores kunde skaber vækst i sin egen virksomhed ved at stille varerne til rådighed for sine forhandlere. Det er vi stolte af at kunne bidrage til at gøre virkeligt.
Hvordan ønsker du, at din virksomhed skal vokse
Erhvervskunderne benytter os i PARTNER Advokater som sparringspartnere, når de ønsker udvikling og vækst i deres virksomhed.
Hos os lytter vi til de problemstillinger, som vores kunder står med. Vi går i detaljer og spørger rundt om problemstillinger, så vi kan vise, hvilke forskellige muligheder der findes for løsninger.
Hvis du har ønsker om at komme videre med din virksomhed og har brug for sparring, kan du kontakte en af vores erhvervsadvokater.
Kontakt erhvervsadvokat Steen Witthøfft her eller på tlf. 56 67 16 01