Nu hvor vi træder ud af september, og sensommeren i Danmark er gået på hæld, så hører der et behørigt tillykke til alle de nye liv, der er kommet til verdenen. For det er nemlig hen over sommeren (og september med), som ifølge Danmarks Statistik er de mest babyrige måneder.
Herefter følger der for fleste den ceremonielle dåb, hvor gudmødre og -fædre samt faddere stolt viser de nye små frem for familien og vennerne.
Desværre antager mange, at når gudforældrene svarer på præstens spørgsmål, om hvad barnets navn er, at der også samtidigt bliver svaret på spørgsmålet om, hvem der har det juridiske ansvar – hvis det allerværste skulle ske og begge forældre dør.
Hvis børnene stadig er umyndige, og det utænkelige skulle ske, vil det ikke være gudforældrene som overtager forældremyndigheden, men det vil derimod være op til Familieretshuse at afgøre, hvad der skal ske.
Hvis du som forælder vil have indflydelse på hvad Familieretshuset skal afgøre, er det derfor nødvendigt at oprette et såkaldt børnetestamente. De vil nemlig i Familieretshuset strække sig vidt og langt for at følge forældrenes ønsker i et sådant testamente.
Børnetestamentets betydning?
Der er ikke nogen egentlige formkrav til udformningen af et børnetestamente. Det kan altså både oprettes ved en separat erklæring eller som en del af et almindeligt testamente.
I børnetestamentet angiver du den person, som du mener er bedst egnet til at sørge for og pleje dine børn; dvs. den som bedst kan tage dine børn i hånden og føre det sikkert frem i livet. Du kan også skrive flere personer ind i en prioriteret rækkefølge.
Det er altså derfor også lidt misvisende at kalde det børnetestamente, idet en skriftlig erklæring, er tilstrækkelig. Det er med andre ord ikke umiddelbart nødvendigt med et testamente. Men hvem der skal opdrage dine børn, er kun halvdelen af spørgsmålet. Der er et mere væsentligt spørgsmål som følger:
Hvordan sikrer I jeres børn økonomisk?
Det er vist ukontroversielt at hævde, at det er dyrt at få børn. Ifølge en rapport af Rockwool Fondens Forskningsenhed er prisen for at opfostre børn i millionklassen. Ifølge rapporten koster det 1.370.000 kr. at opfostre det første barn, og der skal så lægges 1.300.000 kr. oveni, hvis der kommer et barn yderligere (og igen 1.290.000 kr. for det tredje barn).
Med andre ord er de månedlige udgifter mellem 6.000 kr. og hhv. op til 18.000 kr., hvilket (ifølge Jens Bonke, lic.polit. og adjungeret professor) er optil hver tredje tjente krone, der skal bruges på tre børn i forhold til den gennemsnitlige husstands økonomi.
Det er i denne kontekst meget vigtigt at huske, at Jeres arv til børnene, som udgangspunkt er båndlagt indtil de fylder 18 år. Det betyder, at værgen, som I har valgt til at varetage jeres børn, ikke har adgang til at bruge af arven – hvilket i en vis udstrækning kan være fint.
Men, som påpeget ovenfor, er det en rigtig dyr affære at opfostre børn, og det kan derfor være i børnenes bedste interesse at frigive noget af arven, så værgen har midler til at sikre børnene den bedst mulige opdragelse.
Af denne årsag kan det være en god ide at få oprettet et testamente, hvis I vil sikre Jer, at den værge I peger på i børnetestamentet, også får frigivet nogle midler fra Jeres arv, så vedkommende kan give børnene den bedste opvækst.
Denne økonomiske side kan derfor være en god grund til at inddrage en advokat, når der skal tages stilling til hvordan børnetestamentet skal udformes.
I vores privatretsteam har vi et indgående kendskab til familieretten i dens helhed, og griber tingene an efter hvem du er og hvad din situation. Hvorfor vi også gerne kan udfærdige børnetestamentet som en del af dit ”almindelige” testamente, hvis det er det du ønsker.
Hvis du har spørgsmål, kan du tage kontakt til vores privatretsteam her: Advokat Louise Vigand Kryger og Advokat Birgit Thrusholm.
Husk at følge vores facebook-side her, hvor vi løbende annoncerer for vores gratis kurser og nyeste artikler.
Kilder:
Danmarks statistik (2019) »Statiskstikbanken for Levendefødte«.
Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016) »Minimumsbudget for forbrugsudgifter«.
Berlingske (13. februar 2017) »Hvad koster et barn?« af Jens Bonke.