1. september 2020

Hvad skal deles – når ægtefæller separeres eller skilles?

Hvad skal deles – når ægtefæller separeres eller skilles?

Når ægtefæller separeres eller skilles, ophører livsfællesskabet. I livsfællesskabet indgår ægtefællernes formuefællesskab, som også ender.

Ægtefællernes formue gøres op ved en boopgørelse, hvor formuen, som udgangspunkt, skal ligedeles mellem dem.

Det vil sige, at bolig og økonomi skal deles, hvilket kan indebære en uoverskuelig proces, hvor du skal holde styr på juridiske begreber.

Hvad skal der ske med huset? Hvad med min oldemors halskæde? Skal min erstatning for en arbejdsskade indgå? Og hvornår skal værdier overhovedet opgøres?

Allerede begrebet om ægtefællernes formuefællesskab, det vi i fagsprog kalder for delingsformuen, kan give anledning til misforståelser. Delingsformuen kan for nogle fremstå, at man enten skal dele alle aktiver, eller på den anden side, at man ikke skal dele det man havde før ægteskabet.

Det gør dog heller ikke processen mindre kompliceret, at der desuden skelnes mellem den kvantitative boopgørelse af værdier i penge, og den kvalitative fordeling af hvilken ægtefælle, der må udtage en bestemt genstand, f.eks. arvestykket, eller hvem der skal påtage sig en bestemt gæld.

En god ide at få en advokat, som kan gøre dig tryg i processen

Lovgivningen lægger altså i høj grad op til, at i som ægtepar allerede undervejs eller inden ægteskabet laver aftaler om disse forhold. Du kan derfor komme til at ærgre dig, når du først står i en så svær situation som en skilsmisse, hvor det kan blive svært at blive enige om vigtige ting. Det er stadig, den dag i dag, de færreste, som er klar over, at man i høj grad er ansvarlig for ”sikre sig selv”.

Langt de fleste vælger at dele formuen privat uden om domstolene ved en såkaldt bodelingsoverenskomst.

Det kan således her være en fordel, at du allerede tidligt i processen får bistand til formuedelingen af en advokat. Ikke blot for at gennemgå hvilke aktiver man kan have krav på, og sikrer du kommer trygt igennem processen, men også for at undgå, f.eks., at aftalen om bodelingen ikke bliver ugyldig på grund af urimelig skævdeling.

Jeg vil derfor gennemgå nogle af de mest gennemgående temaer og spørgsmål, om hvilke aktiver og passiver, som skal indgå i bodelingen eller ej. Først gennemgås dog hvordan en boopgørelse foretages.

Boopgørelsen

Helt kort opgøres bodelingen ved, at hver ægtefælle opgør deres respektive aktiver (formue), og fratrækker det beløb med deres respektive passiver (gæld). Hvis begge ægtefæller har flere aktiver end passiver, lægges de to beløb sammen og deles ligeligt mellem parterne. F.eks.:

MandHustru
Aktiver   1.000.000 kr.     1.000.000 kr.
Passiver       500.000 kr.        750.000 kr.
Aktiver – Passiver       500.000 kr.        250.000 kr.
Mand + Hustru 750.000 kr. +250.000 kr. = 750.000 kr.
Bodeling                      375.000 kr.

Hvis derimod kun den ene ægtefælle har flere aktiver end passiver, skal dette beløb deles med den anden ægtefælle. Derimod skal den anden ægtefælle, som har flere passiver end aktiver, ikke dele sin gæld med den første ægtefælle. F.eks.:

MandHustru
Aktiver   1.000.000 kr.     1.000.000 kr.
Passiver      1.500.000 kr.        750.000 kr.
Aktiver – Passiver       – 500.000 kr.        250.000 kr.
Mand + Hustru 0 kr. +250.000 kr. = 250.000 kr.
Bodeling                                           125.000 kr.

Det er desuden vigtigt, at du bemærker, at værdierne af jeres aktiver og passiver optages på skiftets slutning, og ikke på ophørsdagen, som er udgangen af det døgn, hvor der meddelt ønske om separation eller skilsmisse til familieretshuset.

Tre konkrete eksempler

Ægtefællers personlige brug

Kan du beholde arvestykket fra din oldemor?

Der gælder en særregel, som giver dig ret til at udtage genstande før formuedelingen på følgende betingelser:

  1. hvis f.eks. din oldemors halskæde, hvis denne har stor affektionsværdi og den er udelukkende til personlig brug.
  2. Og hvis halskædens værdi ikke står i misforhold til resten af jeres økonomiske forhold.

Hvis de to betingelser er opfyldt, kan du beholde arvestykket.

Personlige erstatninger

Har jeg krav på den personlige erstatning, som jeg har indskudt i vores fælles hus?

Personlige erstatninger, som f.eks. forsørgertabserstatning eller erstatning for erhvervsevnetab, skal ikke indgå i bodelingen. Dette skyldes, at disse erstatninger, skal anvendes kompensation for noget du har mistet og aldrig får igen til resten af dit liv.

Det er dog særdeles vigtigt, at du holder udbetalingen fra en sådan erstatning helt adskilt fra din og jeres øvrige formue. Hvis du f.eks. smider en erstatning ind i køb af hus, og ikke kan bevise, at du har skudt beløbet for erstatningen ind. Eller der ikke, ved en bodeling, er det beløb i overskud pga. f.eks. fald i værdi af ejendommen, så har man tabt sin erstatning. 

Du skal således tænke dig godt om med hensyn til personlige erstatninger.

Derimod er erstatning for, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for uberettiget afskedigelse, ikke undtaget fra ligedelingen, og skal således medregnes i aktiverne.

Særeje

Særeje dannet på baggrund af ægtepagt, arv eller gave indgår ikke i ligedelingen.

Det er herunder uden betydning om der er tale om

  • skilsmissesæreje,
  • fuldstændigt særeje,
  • kombinations særeje eller
  • brøkdelssæreje,

som alle er former for særeje, der er delefritaget.

Det samme angår for gæld, som alene vedrører en ægtefælles særeje.

Tag kontakt

Hvis det overstående giver anledning spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os her. Hvis du vil læse videre om, hvordan vi kan hjælpe dig i separation eller skilsmisse, så kan du læse videre her.

På vores facebook-side vil du løbende kunne finde nye artikler og opslag om gratis kurser, så klik ind følg vores side her.


Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.