Hvordan bliver jeg iværksætter? Du har måske en god idé eller forretningskoncept, men ved ikke hvordan du kommer i gang? Læs artiklen her og kom godt fra start.
Det kan være frustrerende at sidde med en idé, som du nøje har gjort til en forretningsmodel og så blive bremset af juraen. Du har måske endda allerede kunder, samarbejdspartnere, leverandører eller personer du ønsker at ansætte der venter. Du vil gerne i gang med det du brænder for og nu står paragrafferne i vejen for dig.
Vi giver dig her et overblik over 6 juridiske forhold du skal forholde dig til som iværksætter:
Valg af selskabsform
Noget af det første du skal beslutte, når du har dit forretningskoncept på plads, er at vælge en passende ramme for virksomheden. Mange iværksættere vælger at vente med at tage denne beslutning, til de har sikret, at deres forretningskoncept er levedygtigt. Der er gode grunde til ikke at udskyde denne beslutning, men starte med den:
- Du kan minimere risikoen mod din private økonomi, hvis virksomheden f.eks. etableres i et anpartsselskab.
- Risikoen for konflikter mellem dig og dine partnere kan minimeres med et fornuftigt valg af selskabsform.
- Risikoen for tab af immaterielle rettigheder (patent, ophavsret, design mv.) kan minimeres ved valg af en selskabsform frem for en anden.
- Valg af f.eks. et anpartsselskab kan give mulighed for at betale ansatte og andre med kapitalandele eller tegningsoptioner i selskabet. Iværksættere kæmper ofte med likviditeten i opstartsfasen, hvorfor muligheden for at betale med kapitalandele og optioner kan bidrage til likviditeten og evnen til at tiltrække ansatte.
- Øge chancen for at tiltrække investeringer.
Aftale mellem flere ejere
Er I flere der starter virksomhed sammen, kan i minimere risikoen for, at der opstår interne konflikter imellem jer og andre uhensigtsmæssigheder, hvis I er forudseende og udarbejder en ejeraftale. En god ejeraftale behandler ejernes rettigheder og forpligtelser, og hvad der sker, hvis de ikke bliver respekteret.
Ved opstart er der mange ting at forholde sig til, og mange ejere har typisk travlt med at komme i gang med deres idé. Det er vores erfaring, at ejerne i deres begejstring over deres gode idé ikke kan lide at konfrontere sig selv med det scenarie, at der måske senere kunne opstå konflikter. Konflikter bliver kun større og mere komplicerede, hvis I venter med at tage stilling til dem, til de opstår.
Beskytte dine rettigheder
Dernæst skal du overveje, om din virksomhed har behov for, at du beskytter forretningsidéen eller opfindelsen. Du kan herved minimere risici og maksimere profitten. For mange virksomheder er immaterielle rettigheder de mest værdifulde aktiver i selskabet, hvorfor de naturligvis fortjener særlig opmærksomhed. Derudover er der typisk bundet meget værdi op omkring din virksomheds navn eller logo, hvorfor du bør overveje at minimere risikoen for kopiering ved beskyttelse hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dit gode ry og rygte i din branche kan hurtigt forsvinde, hvis et andet selskab bruger dit navn eller noget meget tæt på og leverer dårligere løsninger, hvilket desværre alt for ofte ses.
Indgåelse af aftaler
Som iværksætter vil du typisk indgå en masse aftaler, herunder bl.a. med leverandører og kunder. Du skal være opmærksom på to ting i den forbindelse. Aftaler indgået mundtligt er bindende for parterne, men det kan senere blive vanskeligt at bevise aftalens indhold, samt der kan opstå tvivl om, hvad der faktisk blev aftalt. Du bør derfor altid bevissikre aftaler ved at udarbejde kontrakter, eller hvis aftalen er mere simpel blot sende et referat og anmode den anden part bekræfte.
Handler med varer eller tjenesteydelser vil almindeligvis være reguleret af aftaleloven og købeloven. Der kan dog være gode grunde til at overveje at fastsætte nogle mere faste vilkår, der passer præcis til dit selskab. Ved udarbejdelse af salgs- og leveringsbetingelser kan du minimere risikoen forbundet med byrdefulde bestemmelser i købeloven samt forventningsafstemme over for dine kunder og leverandører. Ved f.eks. at have de samme rettigheder og forpligtelser med alle dine kunder, uanset arten af din vare eller tjenesteydelse kan skabe overblik og gøre det lettere for dig at risikostyre og opsætte effektive processer.
Ansættelse af medarbejdere og konsulenter
Du eller din mediværksætter har ikke nødvendigvis alle de nødvendige kompetencer eller den nødvendige tid, som dit nye selskab skal bruge. Du kan derfor have behov for enten at ansætte eller antage en konsulent. Har du ikke likviditet til at betale dem en månedlig løn, er der andre kreative løsninger, som kan bruges.
Egne lokaler
De fleste begynder at arbejde på virksomheden hjemmefra ved spisebordet eller lign., og i mange år har det været den eneste mulighed for mange nyopstartede uden store investorer. I dag er der flere forskellige iværksættermiljøer, der ofte giver iværksættere mulighed for at tilgå kontorfaciliteter for en meget lille månedlig betaling. Disse kan dog vise sig uhensigtsmæssige, hvis du har ansatte eller varelager m.v. I så fald er det nødvendigt at flytte i egne erhvervslokaler, som iværksættere sædvanligvis lejer. Når du lejer, er det vigtigt at får læst lejekontrakten igennem, gerne af en advokat, så minimere de meget voldsomme konsekvenser en dårligt udfærdiget lejekontrakt kan have for din virksomhed.
Stabilisering og modning
Når dit selskab er nået en mere moden fase, hvor faste strukturer og processer opstår, du har ansatte, er flyttet i egne lokaler eller lign., forsvinder omverdenens overbærenhed. Du opererer nu på markedsvilkår, hvorfor der ingen eftergivenhed er, når det angår regler om skat, moms, bogføring, forsikringer, produktansvar, persondata og konkurrence. Det er også nu i denne fase der skal ekspanderes og skaleres, således at idéen bliver gjort kommerciel levedygtig. Her kan en rådgiver være særlig central, således at du som iværksætter ikke taber overblikket.