15. november 2019

Fremtidsfuldmagter

En fremtidsfuldmagt sikrer, at du selv bestemmer, hvem der skal råde på dine vegne, såfremt du på grund af sygdom eller lignende ikke længere er i stand til selv at tage vare på dine økonomiske og personlige forhold.

Alternativet til en fremtidsfuldmagt er et værgemål. Fordelene ved en fremtidsfuldmagt frem for et værgemål er mange, bl.a.:

  • Du bestemmer selv, hvem der skal råde på dine vegne– ved værgemål er det Familieretshuset
  • Der skal ikke som ved værgemål aflægges regnskab, medmindre du kræver det
  • Salg af din faste ejendom skal ikke godkendes af Familieretshuset
  • Du kan i fremtidsfuldmagten bestemme, at der kan gives gaver til fx børn, børnebørn
  • Du kan bestemme, at flere fx alle børn, sammen skal have fuldmagt – ved værgemål er det kun 1.
  • Fuldmagten vil omfatte det, du ønsker – et værgemål kun det, som Famileretshuset finder nødvendigt.
Sidst men ikke mindst så er det væsentligt hurtigere at få aktiveret en fremtidsfuldmagt frem for at få iværksat et værgemål.

Fremtidsfuldmagten er vigtig at få lavet. Det hjælper ens nærmeste til at kunne handle hurtigt, ligesom man kan på forhånd kan sikre sig, hvad der må/kan gøres. Vi har ofte henvendelse fra kunder, der står i den situation, at et familiemedlem er kommet på plejehjem, huset står tomt og koster penge. Men de kan ikke sætte huset til salg.

Det er svært, så længe ens familiemedlem stadig bor hjemme at gå i gang med en værgemålssag. Dels vil Familieretshuset sikkert mene, at der ikke er et aktuelt behov – dels tager det lang tid.

En fremtidsfuldmagt oprettes skriftlig, registreres i personbogen, og så skal du bekræfte den for notaren. Hvis du så kommer i en situation, hvor du ikke længere på er i stand til at tage vare på dine forhold, aktiveres fuldmagten, og fuldmagtshaveren kan herefter handle på dine vegne.

Birgit Thrusholm 
Advokat (H)


Louise Vigand Kryger 
Advokat



Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.