Tilmeld dig GRATIS kursus om køb af fast ejendom - Mandag den 16. marts 2020 kl. 17.00 til 19.00 på KØS i Køge

    GRATIS kursus om køb af fast ejendom – Mandag den 16. marts 2020 kl. 17.00 til 19.00 på KØS i Køge

    Udgå problemer med udlejning

    Mandag den 16. marts 2020 kl. 17.00  til 19.00 afholder advokaterne Louise Vigand Kryger og Steen Witthøfft gratis kursus om køb af fast ejendom på KØS, Nørregade 29, 4600 Køge. Så hvis du går i købs- eller salgstanker, bør du melde dig til straks. 

    På kurset får du blandt andet uddybet disse 10 gode råd - som også er GRATIS:

    1. Underskriv aldrig en købsaftale uden et advokatforbehold og et bankforbehold.

    2. Vær altid sikker på, at boligens pris ligger indenfor din økonomi. Få din advokat eller bank til at lave et      rådighedsbudget, som tager højde for alle udgifter og de ændrede skatteforhold i forbindelse med handlen.

    3. Foretag altid en grundig besigtigelse af ejendommen og medbring gerne en bygningssagkyndig - eller måske har du en håndværker i familien. Kig særligt efter om der er selvbyg og kvaliteten heraf, og få din egen vurdering af de forhold som er beskrevet i tilstandsrapporten. 

    4. Orienter dig så vidt muligt om prisniveauet i kvarteret – din advokat kan hjælpe dig med om prisen er rigtig.

    5. Husk altid at tilstandsrapporten ikke er nogen garantierklæring for, hvordan boligen er, og at kvaliteten og indholdet af rapporterne kan være forskellige. Tilstandsrapporten fortæller om, hvordan husets stand er sammenholdt med et tilsvarende hus af samme alder.  Overvej altid grundigt om der bør tegnes ejerskifteforsikring, herunder i hvilket selskab og hvor længe den skal gælde. 

    6. Husk altid at spørge efter energimærke. Du skal have oplysningerne inden du underskriver købsaftalen. En dårlig energimæssig tilstand bør give sig udslag i boligens pris. Mange købere går op i energi og bæredygtighed, så lad spørgsmålet indgå i forhandlingen med sælger.

    7. Vær opmærksom på, at den finansiering som mægler tilbyder i købsaftalen ikke nødvendigvis er den billigste. Rådfør dig altid med din advokat eller din egen bank omkring det endelige valg af finansiering og evt. kurssikring heraf. Husk at nogle rådgivere (banker og ejendomsmæglere) samtidig tjener penge på at sælge de produkter de rådgiver om.

    8. Hvis du køber lejlighed skal du være specielt opmærksom på økonomien i ejer- eller andelsboligforeningen, som du senere bliver medlem af, herunder om der er en vedligeholdelsesplan og der er afsat økonomi til vedligeholdelse samt andre særvilkår. Må du f.eks. leje lejligheden ud, hvis du midlertidigt skal bo et andet sted?

    9. Hvis du som ugift køber en bolig med din samlever, bør du altid overveje at få udarbejdet en samejeoverenskomst og et testamente, ligesom I bør overveje at tegne krydsende livsforsikringer.

    10. Hvor længe regner du med at blive boende? Hvis du skal sælge huset igen, hvor hurtigt kan du så få solgt det uden at gå ned i pris? Hvor mange huse er der solgt i området igennem de sidste tre år? Hvad siger lokalplanen – skifter området f.eks. karakter?


    Køge afdeling

    Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
    Telefon 56 67 16 00

    Se åbningstider mv.