Testamenter kendes i mange former og er sædvanligvis et udtryk for vores sidste vilje. Typisk indikerer testamentet hvem der skal arve og hvordan de skal arve. Til trods for at de fleste af os som privatpersoner vælger at lave en sådan plan for, hvad der skal ske med vores personlige ejendele, er det kun et fåtal af virksomheder, der giver sig selv en tilsvarende sikkerhed for eftertiden.
Et virksomhedstestamente sikrer, at der tages ordentlig hånd om virksomheden
Uforudsete hændelser kan i høj grad ramme alle typer virksomheder. Dette kender vi alle fra den nuværende Corona-krise, som alle virksomheder – på den ene eller den anden måde - har mærket de økonomiske konsekvenser af. Men også i form af uheld som sygdom, ulykke og død kan ramme virksomheder hårdt. Kan du forestille dig, vil din virksomhed overleve, hvis det værste skulle ske, og du pludselig gik bort – og givet fald hvordan og hvem skulle lede din virksomhed?
Med et virksomhedstestamente etableres en plan for din virksomhed, som tager højde for din pludselige død eller uarbejdsdygtighed. Virksomhedstestamentet sikrer at magtstrukturen fordeles mest hensigtsmæssigt, og virksomhedens skæbne bliver klart for de efterladte.
Hvad indeholder et virksomhedstestamente?
Et virksomhedstestamente kan udformes på mange måder. Konkret virker den som en drejebog over virksomhedens forhold. Det er væsentligt at tage stilling til i hvert fald to emner:
- Magtstrukturen i virksomheden skal fordeles. Hvem skal være ansvarlig for virksomhedens umiddelbart fortsatte drift og hvordan skal virksomheden drives
- Virksomhedens fremtid skal klarlægges. Hvad skal der ske med virksomheden på længere sigt, herunder om den skal afhændes eller lukkes ned
En stor del af virksomhedens vigtigste viden befinder sig ofte i hovedet på ejeren. Dette nødvendiggør et behov for at kunne videregive viden om virksomhedens praktiske drift, således, at arvtageren for ansvaret af virksomhedens fortsatte drift, så vidt muligt kan drifte virksomheden uden negative konsekvenser for medarbejdere og de vigtigste samarbejdspartnere. Virksomhedstestamentet er dermed nødvendigt for ejeren at kunne sikre virksomheden videre skæbne. Rent praktisk vil vi med dig gennemgå virksomhedens forhold, aftaler, strategier, lederskab m.v. således at en ny ledelse kan få indgående kendskab til forholdende for virksomhedens drift – en proces som muligvis kan optimere virksomheden i sig selv.
Hvordan laver jeg et virksomhedstestamente?
Et virksomhedstestamente kan laves enten som et selvstændigt dokument eller alternativt udfærdiges som et bilag til et allerede eksisterende testamente. Hos PARTNER advokater står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til virksomhedstestamente, optimering af dit eksisterende testamente eller konkret rådgivning vedrørende din virksomhed.
Kontakt advokat Steen Witthøfft og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan kontakte advokat Steen Witthøfft på mail stw@partneradvokater.dk eller på tlf.: +45 56 67 16 01.
Læs mere her: https://partneradvokater.dk/advokater/steen-witthoefft/