
Retshjælp eller fri proces

Retshjælp eller fri proces i Køge - find ud af hvad der er muligt.
Hos PARTNER Advokater mener vi at alle har ret til en advokat og til at få den bedst mulige rådgivning og støtte i sin sag. Derfor fører vi naturligvis også sager der er dækket af en retshjælpsforsikring og sager der er omfattet af reglerne om fri proces. Vi sørger altid for at få undersøgt, om du har mulighed for at få dækket salæret i din sag under en forsikring eller under fri proces, og vi sørger for at udarbejde ansøgningerne om dækning. Så kan du koncentrere dig om andre ting og vide, at du trygt har overladt sagen i vores hænder.
Fri proces
Fri proces gives kun til retssager der føres ved domstolene, dvs. ikke til forligsdrøftelser inden, sager i Familieretshuset eller lignende.
Hvis sagen er omfattet af reglerne om fri proces, så har man ingen egenbetaling. Fri proces er imidlertid indtægtsafhængigt.
Det er en god ide altid at medbringe dine 2 seneste årsopgørelser samt retshjælpsforsikringspolice til det første møde hos PARTNER Advokater.
Retshjælpsdækning
Retshjælpsdækning gives kun til retssager der føres ved domstolene, dvs. ikke til forligsdrøftelser inden, sager i Familieretshuset eller lignende.
På en retshjælpsdækning har man typisk en selvrisiko. Dækning er ikke indkomstafhængigt.
Det er en god ide altid at medbringe dine 2 seneste årsopgørelser samt retshjælpsforsikringspolice til det første møde hos PARTNER Advokater.
Advokatvagten
Alle advokater hos PARTNER Advokater rådgiver frivilligt i Køges advokatvagt, som findes hver onsdag kl. 16.00-17.00 i Rådhusstræde 10 c, 1 sal 4600 Køge hos Sundhed, Træning og Rehabilitering i Køge Kommune
Se https://advokatvagtenkoege.dk/

Spørgsmål og svar omkring retshjælp og fri proces.
Takster for fri proces i 2024
”Ved beregningen af indkomstgrundlaget anvendes den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår. Ved ansøgninger i 2024 anvendes årsopgørelsen for 2022.
I 2024 må en enlig ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 371.000 kr.
Lever ansøgeren i et ægteskab eller samlivsforhold, må parrets samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 471.000 kr. Hvis parret har modstående interesser i sagen, betragtes ansøgeren dog som enlig i relation til indtægtsgrænsen.
De anførte beløb forhøjes med 64.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne”
Hvor stor er min selvrisiko på en retshjælpsdækning?
Hvis man også opfylder betingelserne for fri proces, har man ingen selvrisiko.
Ellers er selvrisikoen typisk 10 % minimum 2.500 kr., men det afhænger af dine vilkår for forsikingsdækningen.
Hvad er en retshjælpsblanket?
Hvis din indtægt er under indtægten for fri proces, så kan du ved at underskrive en retshjælpsblanket og medbringe din årsopgørelse få en kortere mundtlig rådgivning eller mindre korrespondance mod en mindre egenbetaling. Resten får advokaten fra retten.
I 2024 er egenbetalingen henholdsvis 315 kr. og/eller kr. 1.435 kr. inkl. moms afhængigt af om der i sagen er en tvist eller ej. Kontakt os for at høre nærmere.
Hvor ligger advokatvagten?
Advokatvagten har åbenti onsdag kl. 16-17 i Rådhusstræde 10 c, 1 sal 4600 Køge hos Sundhed, Træning og Rehabilitering i Køge. Se https://advokatvagtenkoege.dk/

Dygtige advokater der står klar til at hjælpe:
Birgit Thrusholm
Advokat (H)