Ægtepagt og særeje
Særeje og ægtepagt
Det er vigtigt ved ægteskab at overveje, om man skal have delingsformue, særeje eller en kombination heraf. Mulighederne og mange, og vi rådgiver dig om den løsning, som vil være bedst i netop din situation.
Hvis ikke man indgår en aftale, så indgår alt i delingsformuen.
Ægtepagt
Ægtefæller kan aftale særeje i deres ægteskab. Det er en gyldighedsbetingelse for særeje, at der laves og tinglyses en skriftlig aftale (Ægtepagt).
En ægtepagt er et dokument, hvor man nedskriver, hvad der skal være særeje, og hvad der eventuelt skal være delingsformue. Er der eksempelvis stor forskel på de formuer, man indbringer i ægteskabet, vil man gerne beskytte sin virksomhed i tilfælde af skilsmisse, har den ene ægtefælle en stor gæld eller har man "dine og mine børn", så er det altid relevant at overveje en ægtepagt. Det er vigtigt at I begge får den rette rådgivning inden ægtepagten underskrives.
Som advokater med speciale i familieret, sørger vi for, at du får den rette rådgivning, inden du træffer din beslutning.
De forskellige typer særeje
Særeje kommer i mange former. Man kan aftale skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, som gælder både ved dødsfald og skilsmisse og en kombination af disse. .
Man kan aftale at et enkelt aktiv f.eks. et hus skal være særeje, at en sum f.eks. kr. 1.000.000 skal være særeje eller delingsformue.
Man kan så trappe særejen ned eller delingsformuen op. Endvidere kan man også bestemme, at en gæld skal være særeje.
Mulighederne er mange og det er vigtigt at få den rette rådgivning, så du/I ved, hvad der sker i tilfælde af såvel skilsmisse som dødsfald.
Særeje på arv og gaver
Ægtefæller kan i en ægtepagt bestemme, at arv og gaver skal være særeje. Når du giver en gave eller betænker nogen i dit testamente, kan du bestemme, at gaven eller arven skal være modtagerens særeje, og hvilken type særeje, det skal være. Det kræver dog, at du laver et gavebrev eller et testamente, hvori dette står
Spørgsmål og svar omkring særeje og ægtepagt
Hvad koster en ægtepagt
Det koster et tinglysningsgebyr på 1.850 kr. Udgiften til rådgivning, udarbejdelse af ægtepagt og tinglysning afhænger af, hvor meget tid vi skal bruge på sagen. Normalt koster det fra 5.500 kr. inkl. moms, men vi giver gerne et overslag.
Kan jeg ikke selv bestemme, at jeg vil have særeje?
Nej, hvis du er gift så kræver det, at du og din ægtefælle er enige om det, og at I får lavet en ægtepagt.
Hvis du ikke er gift endnu, så kan du jo stille som betingelse over for din kommende ægtefælle, at du vil have I opretter en ægtepagt om særeje inden I bliver gift, og ellers vil du ikke giftes.
Kan du arve eller få gaver som særeje, hvis du ikke er gift?
Du kan godt arve eller få gaver som særeje, selvom du ikke er gift, hvis arvelader eller gavegiver har bestemt det. Det har dog alene betydning, hvis du senere bliver gift. Men du kan ikke selv lave en generel ægtepagt om, at hvad du ejer skal være særeje, hvis du senere bliver gift. Det kræver en aftale med din (kommende) ægtefælle.
Kan jeg få særeje, når jeg ikke er gift?
Ugifte kan ikke få oprettet ægtepagter, fordi de kun er forbeholdt ægtepar/kommende ægtepar. Årsagen til det er, at når et par vælger at blive gift, så får ægtefællerne automatisk formuefællesskab. Ægtefællerne kan bruge ægtepagten til at fravige dette udgangspunkt, og aftale noget andet.
Ugifte samlevende får ikke et sådant formuefællesskab, og har derfor ikke brug for aftalerne om særeje.
Det forhindrer dog ikke ugifte par i at kunne eje aktiver sammen, men de er altså ikke omfattet af reglerne om formuefællesskab. I og med, at det er nogle andre regler gælder, er det en god ide at sætte sig ind i dem.
Desuden er det en god ide at få udarbejdet en samejeoverenskomst, hvis I som ugifte samlevende ejer noget sammen. f. eks. et hus, så der på forhånd er aftalt spillereglerne, hvis én af jer skulle ønske at komme ud af samejet.
Dygtige familieadvokater der står klar til at hjælpe:
Birgit Thrusholm
Advokat (H)
+1000 skilsmissesager på 20 år
Louise Vigand Kryger
Advokat
+500 skilsmissesager på 10 år
