
Trygt boskifte

Forstå dit boskifte
På denne side har vi samlet nogle vigtige informationer om vores team, vores samarbejde og boskiftet. Formålet er at give dig et indblik i, hvad vi skal igennem over de næste måneder for at kunne opgøre og afslutte boet.
– Vi holder dig i hånden gennem hele processen!
Få en stærk partner på din side!

Lær din bobestyrer at kende
Som bobestyrer eller advokat for privatskiftende arvinger klarer vi alt det praktiske
Som bobestyrer eller advokat for privatskiftende arvinger tager vi os af det praktiske arbejde i forbindelse med behandlingen af dødsboet.
Vi består af et team af kompetente sagsbehandlere.
Vi sørger for, at boet skiftes efter gældende regler og arvingerne tildeles deres retmæssige arv.
Vores team tager sig f.eks. af kontakt til kreditorer, administration af boets aktiver, og udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse. Det er komplekse opgaver, som vores team har mange års erfaring i at håndtere.
Birgit Thrusholm
Advokat (H)
Louise Vigand Kryger
Advokat

Dødbobehandlingen kan være en lang proces
Før du som arving kan få udbetalt arv og boet kan afsluttes, skal der foretages en række formelle handlinger i forbindelse med skiftet.
Det er en proces, der tager tid, og derfor vil du opleve ventetid undervejs. Flere gange i processen kræver et boskifte fx tilbagemelding eller godkendelse fra SKAT og skifteretten.
Det kan være godt fra start at vide, at et boskifte kræver en god portion tålmodighed undervejs.

Trygt Boskifte er din garanti for tryghed
Som medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte følger vi konkrete retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet.
For dig betyder det, at du er sikret en gennemsigtig, fair og tryg behandling af dit skifte fra start til slut.
Få en stærk partner på din side!