
Dødsbobehandling

Dødsbobehandling
Når ens kære dør, kommer der en række praktiske ting, som du skal have styr på. Økonomi, hvem arver og hvor meget. Det er ofte en meget følsom situation, hvor der kan opstå konflikter i familien. Som arveretsadvokater hjælper vi dig med alt det praktiske.
Hvem skal arve?
Hvordan arven fordeles afhænger af, hvilken skifteform der vælges, om der er lavet testamente og formuen i øvrigt. Vi hjælper dig med at få styr på økonomien og fordelingen. Da konti, også fælleskonti, spærres ved dødsfald er det ofte vigtigt hurtigt at få et overblik over, hvordan et bo skiftes mest hensigtsmæssigt – så det er vigtigt at få den rette rådgivning med det samme.
Som arveretsadvokater er vi med til at sikre at tingene går retfærdigt til, og vi hjælper de efterladte med at skifte boet hurtigt og korrekt.
Skifteformer
Det er vigtigt hurtigt at få et overblik over boets forhold, inden man vælger, hvordan boet skal skiftes. Er der tale om et mindre bo, kan ægtefælleudlæg være en bedre løsning end et uskiftet bo. Er arvingerne enige kan et privat skifte være en god ide, men er arvingerne uenige eller er boet insolvent, så skal der vælges en bobestyrer.
Arvingerne skal kort tid efter dødsfaldet give skifteretten besked om, hvordan boet skal skiftes, og derfor er det en god ide at få rådgivning fra starten.
Formalia
Hos Partneradvokater har vi styr på formalia. Vi hjælper at få udleveret boet fra skifteretten, få indhentet vurderinger og få lavet boopgørelser til skifteretten og skat. På den måde kan du trygt stole på at behandlingen af dødsboet går rigtigt til fra starten af.
Vi er medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte, og vi følger derfor konkrete retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet.
For dig betyder det, at du er sikret en gennemsigtig, fair og tryg behandling af dit skifte fra start til slut. Du kan læse meget mere om processen her og hvad det betyder for dig.

Spørgsmål og svar omkring dødsbobehandling
Hvad sker der, når jeg dør?
Når man dør, så giver bedemanden besked til Skifteretten og folkeregisteret om dødsfaldet. Alle danske konti (også fælleskonti) bliver spærret, og alle betalingsaftaler bliver afmeldt. Skifteretten indkalder boets kontaktperson (typisk den der står for bedemandsregningen) til et telefonisk vejledningsmøde og har forinden undersøgt, om afdøde har lavet et notartestamente samt afklarer, om afdøde havde tvangsarvinger.
Hvad er tvangsarv?
Når man dør falder arven efter én i to former: tvangsarv og friarv. Friarven kan du frit disponere over ved et testamente. Friarven er 3/4 af det du efterlader dig. Tvangsarven på 1/4 er på forhånd „reserveret‟ til dine tvangsarvinger. Hvis du er gift, er din ægtefælle tvangsarving. Har du børn eller børnebørn eller oldebørn osv. er disse også tvangsarvinger. Det betyder, at de ikke kan gøres arveløse. Men man kan med testamente altså begrænse arven betragteligt ved at testamente over de 3/4 til den/dem man vil.
Kan jeg selv bestemme, hvem der skal være bobestyrer?
Man kan i sit testamente bestemme, hvem der skal være bobestyrer, og det kan arvingerne som udgangspunkt ikke lave om. Hvis ikke der er bestemt noget i testamentet, kan arvinger selv blive enige om en bobestyrer, men kan de ikke det, så bestemmer skifteretten, hvem det skal være.
Hvad er mærkningsordningen Trygt boskifte?
Vi er medlem af mærkningsordningen Trygt Boskifte, og vi følger derfor konkrete retningslinjer udstedt af Danske Advokater og Advokatsamfundet.
For dig betyder det, at du er sikret en gennemsigtig, fair og tryg behandling af dit skifte fra start til slut. Du kan læse meget mere om processen her

Dygtige arveretsadvokater der står klar til at hjælpe:
Som bobestyrer eller advokat for privatskiftende arvinger klarer vi alt det praktiske
Som bobestyrer eller advokat for privatskiftende arvinger tager vi os af det praktiske arbejde i forbindelse med behandlingen af dødsboet.
Vi består af et team af kompetente sagsbehandlere.
Vi sørger for, at boet skiftes efter gældende regler og arvingerne tildeles deres retmæssige arv.
Vores team tager sig f.eks. af kontakt til kreditorer, administration af boets aktiver, og udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse. Det er komplekse opgaver, som vores team har mange års erfaring i at håndtere.
Birgit Thrusholm
Advokat (H)
Mere end 20 års erfaring med dødsboer
Louise Vigand Kryger
Advokat
Mere end 10 års erfaring med dødsboer
Steen Witthøfft
Advokat (H)
Mere end 30 års erfaring med dødsboer
Har været bobestyrer ved Retten i Roskilde i flere år