Forældre har ret til at blive hørt i børnesager

Tvangsanbringelse af børn er ulykkeligt for alle. Når forældre står i den situation, at kommunen beslutter at tvangsfjerne deres barn, har de ret til gratis advokathjælp. Forældrene kan selv finde en advokat, eller kommunen kan henvise til en familieadvokat eksempelvis hos PARTNER Advokater.

Advokaten kan sjældent udrette mirakler i sager, hvor der sker en tvangsmæssig anbringelse af børn. Men advokaten kan være juridisk bisidder for forældrene, og kan give indsigt i sagsforløbet, spotte fejl i sagsbehandlingen og eventuelt foreslå alternativer til tvangsanbringelse.


Advokaten er familiens talerør

Selv i sager, hvor tvangsfjernelse skyldes omsorgssvigt eller andre forhold, hvor forældrene ikke kan løfte deres forældreopgave, har forældre ret til at blive hørt. Advokatens opgave er blandt andet at sikre, at de bliver hørt.  

Samtidig har advokaten til opgave at forberede forældrene på, hvad der kommer til at ske, og hvilke muligheder de har. Det kan vise sig at være en fordel for alle parter, hvis forældrene viser vilje til at samarbejde fx ved at medvirke til en såkaldt forældrekompetence­undersøgelse med det formål at klarlægge forældrenes ressourcer og evt. forhindre, at anbringelsen bliver permanent.

I nogle situationer kan advokaten overbevise kommunens børne- og ungeudvalg, der træffer afgørelser i sager om tvangsanbringelse, om at der er et alternativ, Eller, at genbehandlingsfristen skal reduceres, så sagen skal tages op igen hurtigere end ellers.


Forældre kan vokse med opgaven

Det er vores opfattelse hos PARTNER Advokater, at alle mennesker har ret til at blive hørt og få fremført deres synspunkter. I sager om tvangsanbringelse af børn er tingene ikke kun sort og hvidt, heller ikke i sager, hvor det er åbenlyst, at børnene ikke kan blive derhjemme.

Vores erfaring er, at det kan lykkes at etablere nogle gode samarbejdsrelationer mellem forældre og myndigheder i sager om tvangsanbringelse. Det kan vise sig, at forældrene vokser med opgaven. Men det er afgørende, at de føler, at de har haft mulighed for at komme til orde.

De allerfleste forældre bliver sendt hjem med den besked, at de skal forbedre sig, men det kan være svært at vide hvordan. Forældre er i krise, når børnene bliver taget fra dem, og der er ofte ingen hjælp at hente. Det er meget voldsomt for mennesker, der har oplevet, at børnene bliver hentet få timer efter en afgørelse er truffet.

For os er succeshistorien, når børn kan komme hjem igen efter en anbringelse, eller vi kan medvirke til et alternativ til anbringelse.

Hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med tvangsanbringelse, eller du selv er barn/ung og ønsker hjælp til at komme væk hjemmefra, kan du henvende dig til advokatLouise Vigand Kryger, tlf. 56 67 16 00-  lvk@partneradvokater.dk


Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.