31 velgørende organisationer har lanceret et nyt og spændende initiativ: Det Gode Testamente.
Formålet er at støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed ved at fortælle om mulighederne, give inspiration og tilbyde gratis advokatrådgivning.
I dag har kun under 2% af danskerne skrevet et velgørende formål ind i deres testamente, mens undersøgelser tyder på, at mange flere rent faktisk ønsker at gøre det. Det, der stopper dem er ofte, at det virker svært og kompliceret. Det billede vil Det Gode Testamente ændre på. Flere af organisationerne tilbyder endda at betale for oprettelsen af testamentet, hvis de bliver tilgodeset. Vi er meget begejstrede for initiativet, og har naturligvis valgt at hjælpe til. Du kan læse mere på www.detgodetestamente.dk