11. maj 2020
Byggesten i leverandøraftaler

Hvad skal være byggesten i en leverandøraftale i fremtiden efter corona?

Gennemsigtighed og risikoafdækning er nøglen til succes, når du skal vælge
leverandør i fremtiden og herunder også hvilket indhold skal en leverandøraftale
have.

Efter corona er blevet en del af dagsordenen i hele verden, er nøgleord som
hygiejne, sundhed og sikkerhed, det kunderne vil lægge vægt, når de overvejer
hvilke produkter og services, som de ønsker, herunder derfor også hvilken
leverandør skal der vælges.

Kan en virksomhed eller leverandør ikke dokumenterer, at de har styr på hygiejne,
sundhed og sikkerhed, vælges den virksomhed fra.

Hvad skal med i en leverandøraftale?

Det er vigtigt fremover, når der skal indgås en leverandøraftale, at have styr
på følgende:

  • Er der leveringssikkerhed også ved epidemi/pandemi
  • Har leverandøren styr på hygiejne, sundhed og sikkerhed, så der kan vises
    kvalitetssikring i den sammenhæng.
  • Leverandøraftalen bør nok ikke være eksklusiv, idet mange virksomheder
    fremover må sikre sig, at de godt må have flere leverandører
  • Hvordan kan aftalen gøres uopsigelig fra leverandørens side men godt skal
    kunne opsiges fra virksomhedens side.

Samtidig med udformningen af leverandøraftalen bør man sikre sig alle de
sædvanlige vilkår i en leverandøraftale. PARTNER Advokater hjælper gerne med svar
i den sammenhæng.

Er der risici at tage hensyn til?

Alle virksomheder skal afdække alle risici i forbindelse med at finde den rigtige
leverandør.

Effektivitet og pris er fortsat parametre der er vigtige, men leverings sikkerhed vil
nok fremover være vigtigere, så virksomheden bliver robust i relation til at kunne
levere den ydelsen, som virksomheden har forpligtet sig til at levere.

Geografi for ens leverandører kan godt nu være en afgørende faktor. Der vil nok
være en tendens til, at man vælger leverandører, der er placeret lokalt/regionalt
fremfor f.eks. at hente varen billigst muligt i Kina.

Risikoafdækning er nøgleværktøj til at gøre din virksomhed robust og
modstandsdygtig

Når du som virksomhedsejer, bestyrelsesmedlem eller medarbejder skal afdække
virksomhedens risici ikke kun i processen med valg af leverandør men i enhver
henseende, er det vigtigt at involvere så mange som muligt i processen, så alle
vinkler bliver afdækket og hermed bliver grundlaget for beslutning mest muligt
gennemsigtigt og hermed også bedst.

Når virksomheden bliver gennemsigtig for alle med hvilke risici, der er i
virksomheden, så kan risikoen for f.eks. levering afdækkes via en leverandøraftale
med ens leverandører og med nogle salgs- og elveringsbetingelser overfor
virksomhedens kunder.

På den måde bliver virksomheden modstandsdygtig og robust og har styr på driften
af produktionen i fremtiden.

PARTNER Advokater udarbejder 2 til 3 risikoafdækninger om ugen i alle brancher, så
derfor har advokaterne hos PARTNER Advokater stor viden om, hvordan risici
afdækkes, så din virksomhed bliver robust og modstandsdygtig. Du kan se mere om
hvordan risikoafdækning foretages praktisk på PARTNER Advokaters hjemmeside.

Valg af leverandør og indhold af leverandøraftaler vil efter corona have følgende
konsekvenser:

Konsekvens

  • Tidligere få leverandører pga. pris og effektivitet nu åbnes op for flere
    leverandører
  • Geografi var ikke tidligere afgørende ved valg af leverandør. Det er det nu.
    Der vil blive handlet lokaltog regionalt pga. sundhed, sikkerhed og hygiejne
  • Et kvalitetskrav bliver fremover, at leverandører kan dokumentere, at de har
    styr på sundhed, sikkerhed og hygiejne. Det bliver lige så relevant at kunne
    dokumentere, som at dit produkt er bæredygtigt, produceret under gode
    medarbejder forhold og til en ordentlig løn og selvfølgelig i god kvalitet.


Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.