Hvis du skal til at oprette en virksomhed (eller allerede driver en), og skal til at vælge hvilken virksomhedsform, som firmaet skal drives i, skal du have følgende baghovedet: Hvordan hæfter du over for dem, som har penge til gode i virksomheden.
Når en jurist eller advokat taler om hæftelse, så angår det, hvem der er forpligtet til at tage ansvar for f.eks. gæld eller en skade i sidste ende. Er det selskabet eller er det ejeren af virksomheden?
Ved drift af virksomheden i f.eks. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), vil det som udgangspunkt alene være selskabet, som en kreditor kan inddrive sit tilgodehavende fra. Ved drift af virksomheden i f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), vil en kreditor kunne inddrive sit tilgodehavende hos ejeren personligt.
Risikoen for hæftelse bør derfor indgå som en del af beslutningsgrundlaget ved valg af virksomhedsform.
Personlig hæftelse (enkeltmandsvirksomhed, I/S mv. )
Lad os forestille os, at du har besluttet dig for, at du vil drive din egen tømrervirksomhed, og opretter det som et enkeltmandsvirksomhed. Du køber derefter det nødvendige værktøj og materialer på kredit i et byggemarked og leaser en firmabil hos en forhandler – fordi du bare vil i gang med lave en masse solidt arbejde og gøre dine kunder glade.
Der opstår dog det problem, at kunderne ikke kommer så hurtigt, som du havde regnet med i det nye firma, fordi alle kunderne går derhjemme og tumler med gør-det-selv-projekter i disse dage.
Dine to kreditorer (f.eks. byggemarkedet og dit leasingselskab) vil dog stadig have penge for dine indkøbte materialer og din leasede varebil.
Spørgsmålet er så, hvad vil kreditorerne gøre?
Fordi du har valgt virksomhedsformen, enkeltmandsvirksomhed, hæfter du personligt med hele din private formue. Det vil sige, at kreditorerne vil søge sig dækket for deres krav, i bl.a. din private bil og din opsparing til drømmehuset.
Det kan derfor få vidtgående konsekvenser, hvis man ikke har tænkt over, hvordan man hæfter for sin virksomheds forpligtelser.
Begrænset hæftelse (ApS, A/S mv.)
Hvis vi nu forestiller os samme situation, men nu, at du i stedet havde oprettet virksomheden som et anpartsselskab.
I et anpartsselskab har man begrænset hæftelse i stedet for personlig. Det vil sige, at forpligtelsen til at betale ender hos selskabet, og du alene taber værdien i selskabet, herunder dit oprindelige indskud.
Din private bil og opsparing er således ikke være i fare.
Fordele og ulemper
Der er fordele og ulemper ved alle selskabsformer. Det er derfor vi har dem. En af de mere åbenlyse forskelle mellem et selskab med begrænset hæftelse eller en virksomhed med personlig hæftelse er kravet om selskabskapital.
For eksempel gælder det for anpartsselskaber, at der skal være værdier for mindst 40.000 kr. ved stiftelsen, enten i form af kontanter eller aktiver. Omvendt gælder der ikke et sådan krav, når du skal stifte en enkeltmandsvirksomhed.
Det bedste valg af selskabsform afhænger af din konkrete situation og omstændigheder. Det kan derfor være en god idé at drøfte dine muligheder med en erfaren advokat inden for selskabsstiftelser.