17. januar 2022

Børnepenge skal nu deles mellem forældrene

Den 1. januar 2022 indtrådte der nye regler om børnepenge i kraft. Reglerne vil allerede få sin effekt den 20. januar 2022, når der sker udbetaling af børnepengene.


Hvad betyder det for dig? 

Hvis du er forælder til et barn eller en ung under 18 år, så er du en af de 1,2 millioner forældre, som har fået et brev fra Udbetaling Danmark om, at reglerne, for den såkaldte børne- og ungeydelse, blev ændret den 1. januar 2022.

Før ændringerne var det kun den ene forælder, som fik udbetalt børnepenge (oftest barnets mor). Med de nye regler deles børnepengene mellem forældrene. Det er dog ikke alle, som bliver berørt af ændringerne.

Om du bliver berørt af ændringerne, afhænger til dels om, hvorvidt I som forældre bor sammen. Til dels afhænger det af – hvis I ikke bor sammen – om den ene var fraflyttet inden skæringsdatoen den 19. oktober 2021:

I bor sammen

Automatisk udbetaling til deling mellem Jer.

I bor hver for sig

Er I flyttet fra hinanden før den 19. oktober 2021: Der sker ingen ændringer. Den ene forælder modtager hele beløbet.

Er I flyttet fra hinanden den 19. oktober eller derefter: Der vil ske automatisk udbetaling til deling mellem Jer.

Du har fuld forældremyndighed

Du får hele udbetalingen.

Børnepengene bliver betalt d. 20. hvert kvartal indtil dit barn fylder 15 år, hvorefter udbetalingen vil blive betalt d. 20. hver måned.

Ydelsens størrelse afhænger af børnenes alder.

Bor du ikke med den anden forælder?

Om I bor sammen i lovens forstand, er afgjort efter Jeres adresse i folkeregistret.

I har dog mulighed for at ændre fordelingen af udbetalingen imellem Jer, når I bor hver for sig.

I kan enten vælge

  • at få udbetalt en halvdel hver eller
  • det fulde beløb til den ene forælder.

Det er ikke muligt at dele det på andre måder end de to nævnte. Duseuden forudsætter en ændring af fordelingen, at I kan nå til enighed herom.

Virkningen af de nye regler

Der er to umiddelbare effekter af ændringen.

På den ene side kan ændringen være en grobund for konflikter. På den anden side kan det øge ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Hvis du er i tvivl om reglernes betydning for dig, står vi her hos PARTNER Advokater altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker konkret rådgivning omkring lovændringen.

Kontakt advokat Birgit Thrusholm eller advokat Louise Vigand Kryger og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig: https://partneradvokater.dk/om-os/advokater/

Opfylder du betingelserne for at modtage børnepenge?

Du får børnepenge, såfremt disse betingelser er opfyldt: 

  • Du har forældremyndighed over dit barn.
  • Dit barn er under 18 år.
  • Dit barn opholder sig i Danmark.
  • Du er fuldt skattepligtig i Danmark.
  • Dit barn er ikke gift.
  • Dit barn er ikke anbragt uden for hjemmet.
  • Dit barn modtager ikke kontanthjælp og er ikke forsørget af andre offentlige midler.
  • Du har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år – eller i mindst 2 år, hvis du har fået børne- og ungeydelse før 1. januar 2018.

Dog må kommunen ikke have truffet afgørelse om:

  • at et forældrepålæg ikke er overholdt
  • at pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15- til 17-årige ikke er overholdt
  • at pligten til sprogvurdering eller sprogstimulering for 2- til 3-årige ikke er overholdt.
  • at dit barn har haft ulovligt fravær fra undervisning på 15% eller derover i en periode.

Kilde: borger.dk

Louise Vigand Kryger
advokat
+ 45 56 67 16 18lvk@partneradvokater.dk

Nicklas Meyn Thrusholm
stud.jur
+45 66 67 16 03
nmt@partneradvokater.dk


Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.