fordeler

Tvangsfjernelse og tvangsadoption

fordeler

Tvangsfjernelse og tvangsadoption

Hvis din sagsbehandler har oplyst, at kommunen vil indstille til tvangsanbringelse eller tvangsadoption, så har du krav på gratis advokatbistand og du må selv vælge din advokat.

Tvangsfjernelse


Børne- og ungeudvalget i din kommune kan vælge at fjerne dit barn fra hjemmet efter indstilling fra kommunens socialrådgivere. Indstillingen skal indeholde mange oplysninger og bilag om forældre og barn, og lovens bestemmelser skal være overholdt. Du har ret til at se alle dokumenterne, du har ret til gratis advokatbistand, og du har ret til at udtale dig foran udvalget inden de træffer afgørelse.

Hvis barnet er over 10 år, har barnet ret til sin egen advokat.

Hvis et barn skal tvangsfjernes fra hjemmet, så kræver det at der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade ved at blive hjemme hos sin familie, og at de udfordringer der bekymrer kommunen, ikke kan løses under barnets ophold hos sin familie.

Tvangsadoption


Hvis kommunen overvejer at tvangsfjerne dit barn, eller hvis barnet har været tvangsfjernet i en længere periode, evt. i forbindelse med en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, så er kommunens sagsbehandlere forpligtet til at overveje, om dit barn i stedet skal tvangsbortadopteres.

Hvis kommunen indstiller til tvangsadoption, så har du ret til gratis advokatbistand til at hjælpe dig med at gennemgå sagens dokumenter, evt. fremskaffe yderligere dokumentation, og sikre at du bliver hørt.

Hvis barnet er over 10 år, har barnet ret til sin egen advokat.

Samvær med et anbragt barn

Selv om dit barn er blevet tvangsanbragt, så har du ret til samvær med barnet.

Det er kommunen der bestemmer hvor ofte og hvor længe jeres samvær skal være. Hvis kommunen mener der ikke skal være samvær eller kun ganske lidt, eller der skal være særlige vilkår for samværet om f.eks. overvågning eller støtte, så har du ret til gratis advokatbistand. Hvis dit barn er blevet tvangsbortadopteret, så skal samvær søges via Familieretshuset.
Hvis du er barn over 10 år, så har du ret til gratis advokatbistand af en advokat du selv kan vælge eller få hjælp af din sagsbehandler til at finde, hvis der er en sag omkring afbrydelse af samvær eller brev/telefonkontrol.

fordeler

Vi løser problemer og arbejder for, at de ikke opstår.