30. marts 2022

Stud.jur. søges til PARTNER Advokater med mulighed for en stilling som advokatfuldmægtig

Ønsker du at arbejde inden for et bredt spektrum af erhvervsjuraen? Trives du med ansvar og ønsker du et reelt indblik i, hvad det vil sige at være erhvervsadvokat? Så er studenterstillingen hos PARTNER Advokater noget for dig. Du tilbydes opgaver, som er lige så udfordrende og spændende, som de er forskellige fra dag til dag.

Et anderledes advokatkontor

Vores advokatkontor er en unik arbejdsplads i den henseende, at du, som studentermedhjælper, får lige præcis den tyngde af ansvar, som du kunne ønske dig at bære. Du kommer til at samarbejde tæt med vores advokater, der vil støtte dig med råd og vejledning til at du

Vi er et mindre advokatkontor, med alt hvad det indebærer. Vi beskæftiger 4 advokater, 3 sekretærer og 2 studenter, som er delt op i et privat- og erhvervsteam.

Med andre ord er spektret af opgaver bredt. Dog kan du i høj grad få de typer af opgaver – inden for de erhvervsretlige områder – som du særligt brænder for. Du kan endda blive en central del i at udvikle helt nye juridiske produkter og koncepter. Vores nyeste juridiske koncept er i høj grad udviklet med, og drives af, vores studerende.

Udarbejdelsen af processkrifter, juridisk informations- og litteratursøgning og juridiske notater er kerneopgaver hos os.

Foruden at bistå din udvikling i rene juridiske færdigheder, så tilbyder vi også et indblik i hvad det vil sige at drive et advokatfirma. Du vil få indgående erfaring i kommunikation til alt fra vores kunder, retsvæsenet og til modparter. Desuden kommer du til at indgå i vores markedsføringsteam og vil medvirke til at skrive artikler, arrangere kurser, arrangementer m.v.

Strukturen er flad og vi løfter opgaverne sammen fra advokater til sekretærer til

studentermedhjælpere – hvorfor vi værdsætter et lyst sind og godt humør imens.

Tillige er der mulighed for en stilling som advokatfuldmægtig efter endt studietid.

Dine egenskaber, erfaringer og kompetencer:

Vi forventer, at du er eller bliver kandidatstuderende efter sommerferien med minimum 1 år tilbage af uddannelsen, samt at du:

  • Har interesse for erhvervsjura
  • Du er nysgerrig, videbegærlig og har et åbent sind
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er initiativrig
  • Er pligtopfyldende
  • Kan lide at hjælpe og tale med mennesker
Vi tilbyder:
  • Mulighed for praktisk juridisk erfaring med et bredt udbud af opgaver inden for alle dele af erhvervsjuraen
  • Indgående erfaring i udarbejdelsen af juridiske notater, processkrifter og ekstrakter.
  • Indlæring i inkassoprocessen
  • Behandling af konkursboer
  • Opgaver i markedsføring, herunder at skrive artikler til hjemmeside, at skrive opslag til sociale medier
  • En uformel omgangstone samt flinke og ferme kollegaer

Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15 timer i ugen fordelt på to dage, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen i forhold til din undervisning. Der er gode muligheder for at arbejde ekstra i ferier og lignende, ligesom vi selvfølgelig er fleksible omkring dine eksamener.

Vi ser gerne, at du starter hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte studentermedhjælper Rikke Maron Christensen på mail rmc@partneradvokater.dk. Du kan læse mere om PARTNER Advokater her: www.partneradvokater.dk

Ansøgningsfrist er d. 25. april 2022 og ansøgningen, CV og karakterudskrift skal sendes til advokat og partner Steen Witthøft på mail: stw@partneradvokater.dk.



Køge afdeling

Stensbjergvej 7, 3. tv., 4600 Køge
Telefon 56 67 16 00

Se åbningstider mv.